"AKAVET og ANDERLEDES"

Hvordan kan ”etnisk danske” og ”anden-etniske” elever få et bedre kammeratskab med hinanden? Hvordan bliver de bedre til at mikse med hinanden? Det er fokus for D-factors forestilling.

Khaled og Mads starter begge på en ny uddannelse, – og fra starten af går det galt mellem dem.– For Mads har fordomme overfor Khaled. Det synes Khaled i al fald. Og Mads og Sofie kommer en dag til at se at Selma bede i et tomt klasselokale. Sofie synes, at det kunne Selma godt vente med til hun er derhjemme. Khaled bliver vred, og Mads og Sofies forhold til Selma bliver dårligere efter det.

D-factor spiller sjove, sigende og rammende sketches om de dilemmaer og vanskeligheder, der kan opstå, når unge skal være sammen på uddannelse på tværs af religiøse, kulturelle forskelle og negative forventninger – på tværs af "dem og os". 
 
Sketchene ender i konflikt og dårlig stemning. Men så er der publikum, som kan løse problemerne. De har altid gode ideer. Det skaber nye tanker, nye ideer og nye øjne – på både sig selv og på ”den anden”.
 
D-factors nye forestilling er udviklet ud fra interivews med mere end 100 elever fra Langkær gymnasium, Århus Produktionsskole, SOSU-skoler i Århus og Horsens og Århus Kathedral.

Den er målrettet unge på ungdomsuddannelser, men egner sig bestemt også til efterskoler, klubber, beboerhuse og andre steder, hvor unge kommer. Men forestillingen er også relevant for ældre, ja alle aldre. Dog minimums-alder på 14 år. 

De etniske danske unge bliver klædt  bedre på til at møde deres nye "arabiske eller somaliske" skolekammerat fordomsfrit, som får mod på at åbne sig mere for danske kammerater, og bryde med følelsen af at være anderledes og føle sig set på som en "indvandrer", stå mere ved sig selv osv..

Publikumrespons:

"Virkelig fantastisk. I kunne godt have spillet længere". Elev fra SOSUskolen

"Det sætter mange tanker i gang. Man kan relatere sig til det. Man tænker tilbage på det man har oplevet selv".

Elev fra Langkær gymasium.
"Jeg må indrømme at jeg havde fordomme, da jeg så at I skulle spille. Var det nu racismekortet igen, og skulle vi høre om hvor slemt det var for den og den kultur. Men I var rigtig gode til at rejse begge synspunkter. Det var fantastisk. Også at der var rigtig meget humor med indover". Elev fra SOSUskolen.

"Det var en rigtig fin oplevelse. Jeg har oplevet meget teater, og faktisk også set selveste Augusto Boal. Det var nyt at I har unge med indvandrerbaggrund, der spiller sammen med danske unge.  Det gjorde det mere autentisk og fik det tættere på. Jeg er garvet. Det gjorde det specielt særligt." Skuespiller fra Scenekunsthuset, Århus.

Forestillingen koster 5500 kr. Der kan bookes forestillinger nu.

Henvendelse til Karen Nørskov mobil 60662855. 

 

 

D-factor ved FO-Aarhus | Fredriksgade 78 b, 8000 Århus C  | Tlf.: 60662855