Forumteater

Forumteater er en blanding af teater og diskussion.

I D-factor finder vi små historier fra virkeligheden, som viser konflikter, fordomme, misforståelser, dilemmaer og irritation, når "danskere" og "indvandrere" skal leve sammen. Dem spiller vi for publikum.

Under forestillingen stoppes spillet midt i konflikten. Så skal publikum blande sig. Hvordan vil de løse den spillede problematik? Hvad ville de have gjort, hvis de selv var der?

Forumteateret kommer helt ind under huden. Som publikum kan du gå direkte ind i en konkret, kulturel konflikt og mærke på din egen krop, hvad det vil sige, at blive behandlet anderledes.

Ved at udspille konflikter på scenen og lade publikum byde ind, lærer vi at tackle og forstå kulturelle forskelle på nye måder. Som publikum inviteres du til at deltage aktivt og give noget af dig selv.

D-factor ved FO-Aarhus | Fredriksgade 78 b, 8000 Århus C  | Tlf.: 60662855